Fintech

Manglende overblik var tæt på at blive dødsstødet for PhoneAlone – løsningen lå hos danske Crediwire

Klient
Crediwire & PhoneAlone
KATEGORI
Regnskabsdata og finansielt overblik
INDUSTRI
Kontorartikler/ møblement

Vi står med en helt konkret fortælling som flere danske SMV’er kender til: At skulle håndtere sin økonomi samtidig med at man driver sin passion fremad for succes.

Joakim Siefert, Partner & Sales Manager hos PhoneAlone, har mærket frygten som en klam hånd over sig, da han i sommeren 2021 var i tvivl om, hvordan omsætningen for PhoneAlone skulle slå til i forhold til produktion og lønninger. En kassekredit hos banken virkede som den umiddelbart bedste løsning på daværende tidspunkt. Men hele processen om at søge kassekredit satte en stopper for ideen om et quick-fix. Flere danske SMV’er står i Joakims sko, og vil kunne genkende scenariet. Derfor er casen relevant for alle SMV’er der tænker over, hvordan de skal få passion og økonomisk overblik til at gå op i en højere enhed.

Formålet med pilotprojektet var at vise, at løsningen ligger i et korrekt, løbende overblik med regnskabsdata i realtid. På den måde får SMV’erne lettere adgang til finansiering, fordi de kan demonstrere et bedre finansielt overblik over for banken, og samtidig får de mere tid til det, de brænder for, fordi de bl.a. er sparet for besværet med at fremskaffe dokumentation.

Udfordring

At være et bindeled mellem bank og revisor er ikke altid nogen nem opgave. For det kan betyde, at du som virksomhedsejer sidder med ansvaret for at få tilsendt vigtig dokumentation frem og tilbage mellem forskellige hænder. Den situation har PhoneAlone stået i som så mange andre SMV’er, da de skulle søge kassekredit. Det er en situation der frarøver tid og overskud fra de opgaver, som fører virksomheden fremad.

PhoneAlone ønskede at få belyst, hvordan de kunne optimere rammerne, så processen med at søge finansiering ville blive mere gnidningsfri og samtidig få tid til at drive passionen for forretningen.

Løsning

Crediwire tilbyder et økonomisk overblik ved at samle både SMV’er og deres rådgivere på samme platform med regnskabsdata i realtid som limen mellem parterne. Det sikrer et fælles udgangspunkt for rådgivning og muligheden for at træffe bedre beslutninger, hurtigere.
Platformen har en række integrationer i form af de mest velkendte ERP-systemer, som SMV’erne i forvejen er koblet på. Det gør det nemt og sikkert at få vist et visuelt og realtidsopdateret overblik over eks. likviditet og cash flow via Crediwire app’en.

Platformen tilbyder en række templates som kan bruges til at spare tid på rapporteringen leveret i let aflæseligt layout.

Løsningen er med til at sikre bedre kommunikation mellem SMV’er og deres rådgivere, så bedre beslutninger kan træffes hurtigere med opdateret data lige ved hånden.

Resultat

I dag står PhoneAlone med helt andre kort på hånden, fordi de valgte Crediwire, og har bl.a. sparet 50 % af den tid, de førhen brugte på at fremskaffe dokumentation og koordinere med bank og rådgiver.

Samtidig har de kunnet give både bank og bogholder direkte adgang til løbende opdateret data. På den måde sikrer PhoneAlone, at de altid har adgang til de nyeste tal, og det fjerner åget fra Joakim Siefterts skuldre og giver bedre nattesøvn.

– Hvis vi hurtigere kan dele oplysninger mellem bogholder/revisor og bank, så fjerner jeg en del af hovedpinen med at fremskaffe vigtig information. Med Crediwire undgår jeg at blive mellemmand og flaskehals. Min revisor, der er langt klogere på økonomien end jeg er, kan tale med banken om min økonomi på baggrund af de tal vi alle kan se. Det fjerner et åg fra min skuldre, men jeg kan stadig drage fordel af indblikket i min egen regnskabsdata, fortæller Joakim og fortsætter:

– For mig er det helt elementært, at relationen til min bankrådgiver og revisor er så gnidningsfri som muligt, og det bliver den først, når vi alle har adgang til samme system, som for eksempel Crediwire. Så bliver hele processen med at få kreditter også langt hurtigere, så jeg ikke skal stå tilbage med sved på panden, men kan bevare en overordnet ro i maven.